Køb her alt hvad du skal bruge til din adventskrans. Halmkrans, pyntegrønt, vindseltråd, stearinlys, bånd, dekorationspynt m.m. Nem bestilling og hurtig levering.
Det er hyggeligt og sjovt at binde sin egen adventskrans. Start med at vælge hvilken størrelse halmkrans der passer dig bedst. Vi har flere forskellige størrelser.
Derefter binder du små stykker gran fast på halmkransen ved hjælp af vindseltråd. Læg granstykkerne i samme retning med spidserne opad – det giver det pæneste resultat.
Du kan bruge både almindelig sort ståltråd / vindseltråd og den grønne vindseltråd til at binde med. Sørg for at skjule tråden med den næste gren, som lægges på.
Derefter vælges hvilke stearinlys, som skal være i din adventskrans. Hold mindst 10 cm. afstand mellem lysene, da de ellers kan smelte hinanden.
Vi har et kæmpe udvalg af adventslys så du kan vælge lige den farve og den størrelse som passer dig bedst.
Adventskransen kan pyntes med sløjfer af tekstilbånd og forskelligt dekorationspynt. Man kan vælge at sætte sin adventskrans på et fad eller man kan hænge den op i loftet.
Dekorationsbånd og dekorationspynt kan du finde her.
Lys i advent
De 4 adventssøndage er det tradition at tænde et stearinlys et såkaldt adventslys, enten i en adventskrans eller i en adventsdekoration.
Det er meget populært at bruge røde og hvide adventslys, men andre farver som sort, råhvid, grøn eller lilla er også populære stearinlys til advent.
Lilla er kirkeårets advents farve, og vi har mange forskellige lilla bloklys, som du nemt kan bruge som adventslys.
Det er kvalitets stearinlys produceret i Danmark.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om interessante produkter på webshoppen og nyheder på Øster Skovgård Julehandel