Kaffeladen er julestue med æbleskiver og gløgg

I vores gårdbutik har vi selvfølgelig også en jule-cafe, KAFFELADEN.elitesmiley-1 KAFFELADEN åbner den anden lørdag i  november (i 2019 d. 9/11) og har ÅBEN ALLE UGENS DAGE fra kl. 10 – 17.

Prøv f.eks. vores ÆBLESKIVEBUFFET og spis alle de æbleskiver du kan.

Vores Julecafé hedder KAFFELADEN, fordi vi har renoveret vores gamle lade og indrettet den i gammel stil, så vi nu kan vi åbne op for en KAFFELADE på 145 m2. – og der er plads til alle, som har lyst til julehygge, julemusik og dejlige juledufte. Når du har gået ude i gårdspladsen eller i skoven for at finde et juletræ, så kom bagefter ind i butikken og/eller vores hyggelige KAFFELADE og få varmen med et krus varm gløgg, kakao eller kaffe/te samt vores populære ÆBLESKIVEBUFFET, hvor man må spise alle de æbleskiver man kan…..   KAFFELADEN ligger sammenhængende med resten af butikken, så hvis farmand ikke vil gå rundt og kigge mere, så kan han bare sætte sig ved et af bordene og nyde lidt godt til ganen.

Vi tager også meget gerne imod busselskaber og andre større selskaber, men i så tilfælde skal der reserveres plads. Ring til Pia på 24674338 og forhør nærmere.

Priser i Kaffeladen fra 9. november 2019

ÆBLESKIVEBUFFET                    48 kr:

Spis alle de æbleskiver du kan og få 1 drikkevare med i prisen Vælg mellem: 1 krus gløgg (250 ml) eller 1 krus kakao (250 ml) eller 1 krus saftevand  eller  kaffe/te ad libitum

—————————————————————————————-

3 STK ÆBLESKIVER 18 kr

—————————————————————————

1 KRUS GLØGG (250 ml)    med rosiner og mandler

 20 kr

—————————————————————————

      1 KRUS VARM KAKAO (250 ml) med flødeskum 20 kr.

—————————————————————————-

KAFFE / TE Ad libitum 15 kr

—————————————-

1 KRUS ØKOLOGISK SAFTEVAND fra Søbogaard  eller ½ l vand i flaske 10 kr

Derudover tilbyder vi forskellig slik og chokolade.

Vi har ry for at være handicapvenlige.   Vi har ingen trapper nogen steder. Vi har en bred indgangsdør til butikken, forholdsvis brede gange rundt i butikken og god plads i Kaffeladen.

Vi har handicapvenligt toilet, som overholder reglerne for det.

Udenfor har vi store flisebelagte områder, og man må gerne køre op på fliserne, for at få kørestolsbrugerne ud af bilen, og lige sådan når I skal hjem igen 😊

Vores Nissesti rundt i skoven er belagt med knuste muslingeskaller, som danner et okay fast underlag.  Flere kørestolsbrugere og rollatorer har gået turen.

Vi har besøg af rigtig mange plejehjem og institutioner med handicappet personer, og I er MEGET VELKOMMEN HER 😊 og vi vil forsøge at give Jer en god og hyggelig oplevelse hos os 😊
Hvis man er en større flok kørestolsbrugere og I ved hvilken dato I kommer, og gerne vil I Kaffeladen og spise æbleskiver, så kan man maile eller ringe og booke et bord, og vi vil så tage hensyn til, at der er plads til kørestole.

For større grupper handicappede kan det  være en god ide  at komme på hverdage, da der  i week-enden oftest er flest mennesker her.

Men I er velkommen på alle dage –  dette blot til venlig information 🙂