brammingnisser af frederik bramming er en sjov og glad nisse
Forside » Gårdbutik » Varesortiment » Nisser

Nisser hører julen til og vi har rigtig mange af dem

Ingen jul uden nisser. Hos Øster Skovgård Julehandel elsker vi nisser og vi har rigtig mange af dem. Både de mere kendte serie nisser og en masse andre nisser, der bare venter på at flytte hjem til dig.

Blandt vores nisseserier er Bramming nisser, Babynisser, Julius nisser, Kogle nisser, Vilhelm Hansen nisser og Nissedør og tilbehør til nissedør. Du kan læse mere om de nisseserierne nedenunder.

Bramming Nisser

Bramming nissen – den glade drillenisse – som kan købes hele året rundt.

Den glade drillenisse i de røde strømpebukser, som altid er lidt for store, og den karakteristiske nissehue uden kvast giver altid juleglæde og skaber julestemning. Man kan næsten ikke lade være med at smile, når man ser på en Bramming nisse. På alttiljul.dk kan du købe Bramming nisser hele året rundt. Mange bruger også Bramming kravlenisser som en souvenir fra Danmark, da Bramming Nissen er lig med dansk jul.

Babynisser

De populære Babynisse figurer, med det klassiske røde og grå stribede tøj, findes i utallige varianter. Så du kan sagtens finde lige den der skal passe til det du skal bruge. Det er sjovt at gå på jagt efter lige den figur der skal passe ind i en kontekst. Babynissen er altid i dejligt julehumør. Babynissernes ansigter er glade og stråler af godt humør. Babynisserne er både nissedrenge og nissepiger, men der findes også voksne babynisser, som f.eks. baby nisse skolelæreren.

Babynissen er tegnet af den danske tegner og designer Susanna Hartmann (1952), som har designet et hav af forskellige søde figurer – heriblandt rigtig mange andre julefigurer. Mange af Susanna Hartmanns julefigurer er også kendt som Pobra-nissen, idet det gamle danske engrosfirma Pobra, har indgået samarbejde med Susanna Hartmann og udgivet rigtig mange af hendes julefigurer og kravlenisser. Vi har det største udvalg af Pobra nisser så som babynissefigurerne og flere andre figurer herfra.

Babynisser er fremstillet af polystone, som også kan anvendes som udendørs julepynt. Disse nisser er perfekte til nisselandskaber, julelandskab og snelandskab. Køb en ny hvert år og se hvordan dit nisselandskab tager form.

Julius nisser

Julius nisser er skabt af tegneren Jens Julius Hansen (1950). Julius og hans familie er i den hyggelige nostalgiske genre. De er glade og ofte illustreret udenfor eller i køkkenet og i et gammeldags miljø. Julius selv er en buttet nissefar med den karakteristiske hårtot der stritter opad under nissehuen. Han er altid glad og laver sjov med sine nissebørn. Måske står de på ski, måske er nissebørnene i bad i den store jerngryde i køkkenet. Her bader nissemor dem imens Julius spiller harmonika. I produkter med Julius nissen er der især mange spil at vælge imellem.

Koglenisser

Koglenisser er ikke lavet af rigtige grankogler. Men de ligner en stor kogle med nissehue og et skæg i varierende længde. Dertil kommer næsen, der er forskellig fra nisse til nisse og nederst under koglekroppen fødderne. De er lavet af polystone, som er et materiale som er meget holdbart både til indendørs- og udendørs brug. Efterligningen af en kogle er meget flot, og koglenisser er nogle af de sødeste nisser, der findes. Koglenisserne kan også købes, hvor huerne ikke er røde. På den måde ligner de små skovtrolde med store næser og kan anvendes som havepynt hele året rundt. Sæt f.eks. en koglenisse med en blå eller grøn hue som pynt i haven imellem buske og stauder eller på terrassen. Koglenisserne findes i mange størrelser og de ligesom Babynisser skabt af designeren Susanna Hartmann.

Vilhelm Hansen nisser

Vi er ny forhandler af de mest kendte af Vilhelm Hansens kendte nissefigurer af nisserne Nisse-peter, Nisse-ole, Svante Gris og andre dyrefigurer, der ofte er illustreret ude i det danske vinterlandskab.

Vilhelm Hansen (1900-1992) var en dansk tegner og illustrator, bl.a. af tegneserien om Rasmus Klump og flere bøger om jul. Af julebøger kan nævnes, Den store nissebog, Den kæmpestore nissebog, Nissernes Julebog og Nisseole på farten. Bøgerne kan endnu købes og elskes af mange børnefamilier. Hans illustrationer i bøgerne om Nisserne med figurerne Nisse-peter, Nisse-ole og Svante Gris.

Genoptrykket af de kendte motiver bliver også brugt til puslespil, gavepapir, gavemærker og dækkeservietter og meget meget mere. Hvis man kan lide de lidt nostalgiske streger og måske føle sig hensat til sin egen barndoms jul, er disse varer en klar favorit. Her er så mange fine detaljer og så meget hygge at finde. I puslespillet nederst kan man helt sikkert genkende skibet Mary fra Rasmus Klump bøgerne.

Nissedør og Tilbehør til nissedør

Vi har flere forskellige Nissedøre sæt at vælge imellem og derudover et bredt udvalg på over 60 forskellige slags tilbehør til Nissedøren. Sjove små mini figurer af tilbehør, som Nissen i Nissedøren kan få brug for. Alt er i mini målestoks forhold til nissedøren, så det passer til en lille nisse. Alle ved jo at nisser er små. Selvom tilbehøret er småt, er det virkelig godt lavet så det s er naturtro ud. Køb f.eks. en julesok, postkasse, risengrød, nissens mus, nissens kat, ski, træsko, dørkrans, nissens spand, brændestabel og meget mere. Der udvikles i hele tiden nyt tilbehør og vi køber varer hjem fra flere forhandlere, så der er nok at vælge imellem.

Nisser et et hit

Det er en trend at samle på en bestemt slags nisse. At samle på julenisser er godt, fordi du kan bruge nissefigurerne til at pynte op med til jul. Sæt dem gruppevis sammen og skab et miljø omkring dem med træer og huse. Måske en lille bakke og en sø og vupti, så har du skabt dit eget nisselandskab.

I forskellige serier af nisser, kommer der hvert år nye modeller til. Nogle år kan det være genoptryk af gamle og nostalgiske modeller. På den måde er det muligt at samle sig en stor julenisse samling af både gamle modeller og nye modeller.

Mange af designernes nisser fås også i tilbehør som gavemærker, gavepapir, spil, servietter, stickers og meget, meget mere. Du kan finde et stort udvalg i julebutikken eller på webshoppen året rundt. Vi har også rigtig mange nisser udenfor en serie, både store og små og i samspil med andre varetyper.