ForsideVaresortimentGran og fyrtoppe

Gran og fyrtoppe

 
Vi har altid masser af friskklippet pyntegrønt klar til salg. Vi klipper og bundter alt selv, således at kvaliteten er i orden.
fyrtoppe billige fyrtoppe

Se denne film om hvordan der klippes og bundtes 😉
Tryk på filmen for fuld skærm 
     

                           Som dekorationsgran har vi 2 slags:

Nobilis-gran er den mest anvendte gran til dekorationer og adventskranse. Nålene stritter på grenene og fylder derved mere.
Den har en blå-grøn farve, som ikke ændrer sig, selv om den er blevet tør af varmen i dit hus.
Holder pænt på nålene i op til 3 – 4 uger.

 nobilisgran dekorationsgran   nobilisgran dekorationsgran
Normanns-gran også meget anvendt til dekorationer og udendørs vinterkranse.
Nålene ligger fladt ud til siderne fra grenen.
Nålene har en mørkegrøn farve og er blanke på overfladen.
Farven ændrer sig lidt, når granen bliver tør.
Holder pænt på nålene i op til 3 uger.
 normannsgran dekorationsgran   normannsgran dekorationsgran
  Dekorationsgran ligger bundtet i:

1000 gram – pris pr. bdt. 19,- kr.   og

3 kg´s bdt. – pris pr. bdt. 46,- kr.

Derudover har vi altid et bredt udvalg at diverse pyntegrene til brug i dekorationer m.m. – f.eks. buksbom, kristtjørn, hønsefod, cypres, silkefyr, rødpil, fladpil, troldegrene, blød enebær, lav, grønt mos og mange andre.

 billig dekorationsgran i julebutik       billig dekorationsgran i julebutik
FYRTOPPE:

Vi har nok DANMARKS BILLIGSTE PRIS på fyrtoppe.
Vi klipper og bundter selv i skoven næsten dagligt, så alt er friskklippet.
Fyrtoppe bruges til vinterpyntning af udendørs krukker f.eks. ved din entre, i blomsterbedene langs huset evt. for at frost-beskytte dine blomster eller i bedene i haven, blot for at have noget grønt at se på hele vinteren.

billige fyrtoppe i julebutik

billige fyrtoppe

Fyrtoppe bruges også meget til pyntning/afdækning på kirkegårde.

Fyrtoppene er bundtet med ca. 3 kg. pr. bdt., og der er 2 højder at vælge imellem.

Pris pr. bdt.    25 kr.

TA´ 3  bdt. for 60,-  kr.    –  FAST LAVPRIS!!

__________________________________________________________________

DÆKGRAN Dækgran bruges til afdækning af blomster i haven, pyntning af udendørs krukker og afdækning på kirkegårde.
Vi har 2 forskellige slags gran: nobilis og normann som dækgran – alle i 3 kg.´s bdt. til meget favorable priser.
Vi klipper og bundter også dette selv i skoven, igen for at have friske og nyskovede varer.
dækgran nobilis i billig julebutik    dækgran normann i billig julebutik
FRIT   VALG   NOBILISGRAN eller NORMANNSGRA
3 kg. pr. bdt.      29,95 kr.
TA´ 2 bdt. for KUN 50,- KR.


GRAN til ÆRESPORTE:
     

Du kan selvfølgelig også købe gran til æresporte hos os.
Oftest bruges normannsgran til dette formål.

Vi sælger granet hele året rundt, dog er det ikke muligt at anvende gran til æresporte i perioden ca. 15. maj til ca. 1. august p.g.a.,  at træerne i denne periode laver de nye skud og grene, og granet er for blødt og meget hurtigt kommer til at hænge.

Gran til æresporte skal bestilles hos os senest  3 dage før du skal bruge det, så vi kan have det klar til dig.
Fra 20. oktober og indtil jul har vi altid gran på lager, så der er du velkommen til bare at komme og købe.

Det kan være svært at vurdere, hvor meget gran man skal bruge til en æresport.  Skal den bindes på træskelet, reb eller noget helt andet? Skal der være gran på begge sider?  Og hvor stor er døren?
Men ring og snak med os om det – så skal vi forsøge at hjælpe dig. Pia tlf. 24674338  –   Kaj  tlf.  60494012.

Granet er i 3 kg´s bdt. som koster 29,95 kr. pr. bdt.