Øster Skovgård – hvem er vi?

Hos Øster Skovgård – eller alttiljul.dk, som vi også hedder – handler det om at skabe en hyggelig, inspirerende og tryg oplevelse for dig, uanset om du er på jagt efter julepynt, stearinlys eller alt det, der gør festlige lejligheder og hverdagen lidt smukkere. Vores webshop er fyldt med alt til julen – og meget mere. Vi tilbyder et bredt udvalg af alt fra juletræspynt, stearinlys og bordpynt til påskepynt, nytårsdekorationer og fødselsdagsflag. Og det bedste? Alt sammen til lave priser uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Bag webshoppen står et smilende og hjælpsomt team, der brænder for det, vi laver. Vi er passionerede og detaljeorienterede, og vi gør en dyd ud af at tilbyde personlig og nærværende service. Vores kunder skal føle sig inspirerede og velkomne – og vi vil gerne give dem en oplevelse, der både skaber smil og minder. Derfor går vi op i hurtig, effektiv og professionel kundeservice, og vi lytter altid til vores kunders ønsker og behov.

Vi har ikke bare varer på hylderne – vi har også passion for det, vi sælger. Når du handler hos os, handler du med mennesker, der elsker det, de laver, og som gør alt for at give dig en oplevelse, du har lyst til at vende tilbage til.

Var der ikke noget med en gårdbutik?

Indtil 2025 var Øster Skovgård ikke bare en webshop, men også en populær gårdbutik med julevarer og stearinlys på alle hylder, juletræssalg og juleoplevelser for hele familien. Vi havde en hyggelig julecafé – Kaffeladen – og en magisk Nissesti, hvor både børn og voksne kunne opleve julestemningen helt tæt på. Det var et sted fyldt med hygge, smil og fællesskab, og vi elskede at byde gæster indenfor.

Men med årene voksede både webshoppen og familien, og vi indså, at tiden ikke længere strakte til at drive det hele. Derfor valgte vi at lukke den fysiske butik og i stedet fokusere på webshoppen, hvor vi fortsat kan dele vores passion for julehygge, smukke dekorationer og gode priser – men nu i en form, der passer bedre til vores hverdag og giver os mere tid til vores familie.

Det hele begyndte med nogle juletræer

Gården hvor det hele startede

Øster Skovgård ligger i et åbent landskab, hvor vi, Pia og Kaj, købte stedet i 1985. For at skabe læ mod vestenvinden plantede vi hurtigt en masse juletræer. Det gik ikke længe, før folk begyndte at spørge, om de kunne købe træerne. Og sådan begyndte det hele.

En gårdbutik bliver til

Vi renoverede de gamle stalde og skabte en gårdbutik på 500 m² fyldt med julepynt, brugskunst og hyggelige detaljer. Med hjælp fra vores fire børn voksede butikken, og senere kom Kaffeladen og den 500 meter lange Nissesti til. Gårdbutikken blev et samlingssted for både lokale og gæster fra nær og fjern – især tyske turister i sommerhalvåret. Vi ansatte personale, både fast og sæsonhjælp, og vores Facebookside samlede næsten 30.000 følgere.

Gårdbutikken og webshoppen udvides

Efterhånden begyndte flere virksomheder at handle hos os, både på grund af servicen, priserne og det unikke udvalg. I 2015 åbnede vi webshoppen, som voksede støt – især under Corona-pandemien, hvor onlinehandlen tog fart. I dag sælger vi til både danske, tyske og norske kunder, og vi ser frem til at videreudvikle webshoppen og gøre den endnu bedre.

Vi har valgt at fokusere på webshoppen, fordi vi vil prioritere tiden med vores familie – vores børn, svigerbørn og ti skønne børnebørn – og fordi vi stadig elsker at finde og sælge de bedste varer til gode priser. Den gamle gårdbutik bliver nu omdannet til kontorer, personalerum og et fotostudie, men passionen for hyggelig handel er præcis den samme som altid.