Det er en fantastisk idé at fejre halvåret til juletiden med jul i juni. Find julekassen frem og vær med på trenden og spred lidt julestemning midt på året. Her er nogle ideer til at fejre halvåret til jul med et tvist af midsommer i blandet.
Pynt hjemmet med juleglæde
Dekorer dit hjem med din julepynt. Brug juletræer, julelys, guirlander, og sjove julekugler. Hvis du ikke har frisk gran, er kunstige juletræer og guirlander nemt at få fat i og de er holdbare i varmen. Hvis du pynter et kunstigt juletræ, kan du tage den med ud på terrassen eller altanen. Husk også lys på træet eller de populære haveblus udenfor. Du kan også hejse en lyskæde op i flagstangen som juletræ og bruge det til at danse om. Hæng flere lys i træerne, måske med mange farver, og nyd den stemning det giver når mørket sænker sig.
Lav en sommerlig julemiddag
Lav en traditionel julemiddag med alle de klassiske retter som andesteg, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler, og risalamande. Steg anden eller flæskestegen i grillen. Pynt bordet festligt udenfor, hvis vejret er til det, med stearinlys, juleservietter og dækkeservietter med nisser på. Slut julemiddagen af med at riste skumfiduser over et bål.
Giv gaver med et sommerligt præg
Udveksl gaver med dine nærmeste, ligesom man gør det til jul. Du kan enten købe eller lave personlige gaver, der passer til sommer-temaet. Overvej også at give gaver relateret til sommeraktiviteter som strandudstyr, haveartikler eller spil. Måske kunne gaverne være Nissedør og tilbehør til nissedør, som i enhver børnefamilie vil være et hit at give, så de kan glæde sig til at nissen flytter ind om et halvt års tid. Det kunne også være DIY ting som man kan have glæde af i sommerferien, eller noget lækkert nissetøj, huer eller strømper. Del gaverne efter middagen, måske imens i synger lidt julesange blandet midsommersange.
Skab den helt rigtige stemning med julemusik
Spil julemusik i baggrunden for at skabe den rigtige atmosfære. Du kan også lave en playliste med både traditionelle julesange og sommerhits for at få en kombination af begge temaer. Brug evt. fine julesanghæfter og mærk stemningen brede sig. Det må være sådan man har det under varmere himmelstrøg på juleaften.
Planlæg sjove udendørs aktiviteter
Planlæg udendørs aktiviteter, der kan nydes i det varme vejr. Det kan være du gemmer gaver som skal findes som en nisseskattejagt. Du kan organisere julelege og konkurrencer, der passer til sommermiljøet, som f.eks. vandballonkamp i haven med en gave til vinderen, eller hvem er hurtigst til at klippe en kravlenisse ud.
Se julefilm under åben himmel
Afslut dagen med at se julefilm eller animationsfilm, der spreder juleglæde. Du kan vælge film med sommer-tema eller klassiske julefilm for at kombinere begge temaer. Hæng et lærred på væggen og projektér filmen ude i det fri med masser af smukke julelys, stearinlys og serpentiner rundt om.
Husk, at holde jul i juni er en sjov og festlig oplevelse. Du kan tilpasse traditionerne og aktiviteterne efter dine egne præferencer og dine egne ideer. Det handler om at skabe en festlig atmosfære og nyde tid med familie og venner midt på året.
Selvom det er den 24. der er et halvt år til juleaften, kan man godt tilpasse det lidt og holde jul i juni i en weekend, se der er mere tid til det hele. Planlæg i god tid og bestil de ting hjem som du mangler på alttiljul.dk. Del gerne dine billeder med os på Facebook eller Instagram.













