Køb her de store træ Bramming nisser til ophæng, som er ens på begge sider. Meget festlige kravlenisser.
Disse nisser er perfekte til nisselandskaber, julelandskab og snelandskab. Bramming nisserne har et dejligt ansigtsudtryk og udstråler julehumør og er ren dansk julenostalgi. Frederik Bramming er far til og opfinder af de populære Bramming nisser.
Den første rigtige kravlenisse, der blev opfundet, står tegneren Frederik Bramming (1911 – 1991) for. Tilbage i 1947 udkom det første kravlenisseark som klippeark og navnet skulle selvfølgelig være Bramming nissen. Vi, der er opvokset i 50´erne og 60´erne husker tydeligt den sjove nisse, som blev kendt på den tid, og Bramming nissen er helt klart indbegrebet af dansk jul for os. Engrosfirmaet Pobra har lavet aftale om at være forhandler og fremtidig udvikler af den berømte Bramming nisse. Her på Alttiljul.dk kan du købe et kæmpe udvalg af Bramming nisser. Bramming nisser kan blandt andet købes som de velkendte og nostalgiske kravlenisse ark, som man selv skal klippe ud, og som store karton nisser helt op til 50 cm. til at hænge op i vinduer, loft, butikslokaler, kontorer, din stue og køkken og alle mulige andre steder. Bramming nisser fås også som polyfigurer, som kan bruges i et nisselandskab eller stå som julepynt på hylden. Derudover kan nævnes julevarer som gavesokker, nissehuer, gavemærker, sprællemand, julekalender som Bramming rutsjebane, malebøger, servietter, puslespil som alle fås med Bramming nissen som motiv.
Bramming nissen – den glade drillenisse – kan købes hele året rundt.
Den glade drillenisse i de røde strømpebukser, som altid er lidt for store, og den karakteristiske lange nissehue uden kvast giver altid juleglæde og skaber julestemning. Man kan næsten ikke lade være med at smile, når man ser på en Brammingnisse.
På Alttiljul.dk kan du købe Bramming nisser hele året rundt. Mange bruger også Bramming kravlenisser som en souvenir fra Danmark, da Brammingnissen er lig med dansk jul.