Smukke gammeldags flettede julehjerter. Julehjerter hører til julen. Disse julehjerter kan hænge på dit juletræ, og måske gemmer du julegodter i julehjerterne.
Det første flettede julehjerte menes at være lavet af hele Danmarks nationaldigter H. C. Andersen omkring år 1860.
I dag har langt de fleste danskere flettede julehjerter på deres juletræ.
Man kan selv flette sine julehjerter, men man kan også købe dem færdige som her, – klar til at hænge på dit flot pyntede juletræ.
Julehjerter og kræmmerhuse hører man om i gamle julesange, som Juletræet med sin pynt, hvor der i vers 2 står følgende:
Hjerter klippet med en saks,
af den fingernemme slags.
Kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank.
Kurve, kugler, fugle, flag,
Op og ned og for og bag.
Som gammeldags juletræspynt skal man også huske flagranker, trommer, engle og ikke mindst de hjemmelavede flettede papirstjerner. Flagranker med det danske flag kan føres helt tilbage til tiden omkring krigen i 1864, hvor dele af Danmark, var kommet under tysk styre. I samme periode blev det også meget populært at hænge trommer på juletræet igen for at symbolisere fædrelandskærligheden til Danmark. Hvide engle på juletræet samt stjerner, evt. flettet af hvide papirstrimler hører til kategorien kristen julepynt. Englene, som hænges på juletræet, symboliserer Englen Gabriel, som gav Jomfru Maria budskabet om, at hun skulle føde Jesus. Stjerner på juletræet symboliserer Betlehems stjernen, som lyste på himlen og stalden, hvor det lille Jesus barn var født. Du kan her se et kæmpe udvalg af nostalgisk og gammeldags juletræspynt, som kan købes her på webshoppen.
Julekugler i glas er også populær og nostalgisk juletræspynt og senere er også julekugler i plastik kommet til. Der findes mange varianter af julekugler i glas og plastik og du kan vælge lige den farve eller de farver, som du ønsker.